Laks med avokado

Laks med avokado er bare en lækker kombination. Der er nem forret, som dine gæster vil elske. Du kan bruge rå laks, men du kan ligeledes bruge røget laks. Det er lige lækkert om det er rå laks eller røget laks. Men husk , hvis man bruger rå laks, så skal laksen være frossen i minimum et døgn forinden ellers kan man købe sashimi-laks hos fiskehandleren eller hos en sushi-restaurant.

Antal personer: 2

Ingredienser:

  • 200 g laks eller røget laks
  • Agurk
  • 2 spsk. mayonaise
  • Wasabi
  • 1 avokado

Pynt:

  • Skovsyre

 

Fremgangsmåde:

Bland mayonnaise og wasabi sammen efter smag. Skær agurken i tynde skiver. Ellers er det ligetil. Skær laksen og læg den på en flot tallerken og anret nu som du har lyst til. Det er en super nem forret og så smager den bare SÅ lækkert. Jeg skar avokadoen i skiver og “stilte” den i forlængelse af hinanden (altså skiverne), hvorefter jeg så lagde laksen parallelt og så lavede jeg små dutter af wasabimayonaise parallelt og så lagde jeg agurkeskiverne og skovsyren lidt tilfældigt. Se på billedet nedenfor og så giver beskrivelsen måske mere mening.

 

laks med avokado