Mini citrontærter

Mini citrontærter er en lækker dessert, som jeg har lavet mange gange – det har dog været den franske version, så derfor besluttede jeg mig for at prøve den amerikanske version, hvor fyldet er en lemoncurd. Disse mini tærter blev rigtig lækre og bestem ikke sidste gang jeg laver dem. Mums.

Antal: 5 minitærter

– Hvis der er tærtedej til overs kan denne sagtens fryses til en anden god gang.

Bunde:

  • 100 g smør (stuetemperatur)
  • 50 g flormelis
  • 0,5 æg
  • 150 g mel
  • ½ vaniljestang

Lemoncurd:

  • 3 spsk majstivelse
  • 50 g summer
  • 1 spsk citronskal fra økologiske citroner
  • 1 knivspids salt
  • 2 dl vand
  • 3 æggeblommer
  • 1 dl cironsaft
  • 50 g smør
  • ½ vaniljestang

Marengs:

  • 2-3 pasteuriserede æggehvider (jeg brugte to bægre af dem man køber)
  • 100 g flormeli

 

Fremgangsmåde:

Start ud med at lave bundende til tærterne

Bunde:

Start ud med at piske smør og flormelis sammen.

Pisk det indtil det er hvidt og luftigt.

Skrab vaniljen ud af bælgen.

Bland det med lidt sukker og mas sukkeret og vaniljekornene sammen, så kornene skilles.

Tilsæt nu æg og vaniljesukkeret

Pisk det nu rigtig godt sammen. Sigt nu melet ned i skålen og vend det med en dej-skraber.

Vend det indtil det får en fast og ensartet masse.

Læg det i en frysepose og tryk den flad.

Læg nu denne i fryseren. Når den er gennemkold æltes den hurtigt igennem og trykkes flad igen og lægges på frost igen.

Stry lidt mel på bordet og rul dejen ud og fyld formene

Tryk dejen godt ind rundt i bunden. Prik huller i bunden med en gaffel eller brug bagepapir og ris eller lign til at forbygge at dejen hæver sig under bagning eller krymper for meget.

Bag tærterne op 175 grader indtil dejen bliver gylden. ca. 30-45 min alt efter tykkelse af dejen.

Imens tærterne er i ovnen laves lemoncurden.

Lemoncurd:

Bland majsstivelse, sukker, citronskal, salt og vand i en gryde.

Varm det op ved middel varme under jævn omrøring og forsæt indtil det begynder at tykne.

Pisk nu æggeblommerne og vaniljen sammen i en skål. Skrab vaniljen ud af bælgen som vist tidligere.

Hæld nu langsomt majsstivelsenblandingen ned til de piskede æggeblommer, imens der piskes.

Hæld den blandet masse tilbage i gryden.

Kog blandingen i 1-2 minutter. Tag gryden af varmen og tilsæt citronsaft og smørret.

Rør rundt i massen indtil smørret er helt smiltet.

Lad den færdige lemoncurd hvile i 10 min.

Fordel det nu på de færdige minitærtebunde.

Stil dem i køleskabet i minimum 6 timer og med fordel natten over.

Marengs:

Pisk flormelis og æggehvider sammen.

Pisk det indtil det bliver stift og nærmest kan stå selv.

Kom den færdige marengs i en sprøjtepose og hvis man ikke har sådan en kan en frysepose bruges, hvor der klippes hul i fryseposens ene hjørne.

Lav nu små dutter på minitærterne.

Brug nu en gasbrænder eller kom tærterne i ovnen på 200 grader på gril indtil de får en lækker gyldenbrun farve. Pas nu på – det går rigtig hurtigt.

Server nu de små lækre mini citrontærter. Mums

Server nu de små lækre desserter. Mums